Case:

Kapital fremskaffelse til start-up virksomhed

Udfordringer:

Da Michelin- og TV-kokken Henrik Jyrk tog beslutningen om at realisere sin store drøm om et helt nyt koncept ”Dining by Jyrk” i hjertet af Frederiksberg, var spørgsmålet om at rejse den nødvendige kapital altafgørende for ham og for projektets succes. Der skulle findes penge til renovering og indretning af lokalerne i Smallegade. Dertil kom en række administrative opgaver; så som tegning af forsikringer, bogføring, styring af økonomi og naturligvis også penge til selve lanceringen i form af markedsføring, kommunikation etc. Kort sagt var nøgleordet kapital fremskaffelse.

Om opgaven:

For at få rejst den fornødne kapital til opstart af det nye koncept valgte Henrik Jyrk at benytte sig af udvalgte partnere i TOC-partnerskabet. TOC-partnerne hjalp med at rejse startkapitalen, som man hentede hos bl.a. Vækstfonden og en række private investorer. Kapitalen skulle anvendes til renovering af lokalerne i Smallegade på Frederiksberg, hvor der skulle etableres nyt køkken, indrettes fine dining lokale og meget andet. Derudover blev der tegnet de nødvendige forsikringer og en løsning af den daglige bogføring blev også etableret. I løbet af foråret lanceres det nye koncept på markedet for både pressen, kunder, leverandører og øvrige interessenter. Hertil anvendes sidste del af den fremskaffede kapital på i alt 2 mio. kroner.

Resultat:

Med den nødvendige kapital i lommen har Henrik Jyrk kunnet færdigudvikle og etablere sit nye koncept ”Dining by Jyrk”. Konceptet går i luften i løbet af foråret. TOC følger udviklingen tæt, og vil i løbet af året informere om de uden tvivl positive resultater her på siden.

Om Dining by Jyrk:

”Dining by Jyrk” er et helt nyt og banebrydende koncept i den danske restaurantbranche, som den idérie iværksætter Henrik Jyrk har haft i støbeskeen igennem det seneste års tid. Henrik Jyrks drøm er at tage catering til helt nye højder – han ønsker at løfte catering til et højere og mere eksklusivt niveau og kalder det ”fine dining catering”, samtidig lancerer han også et private dining koncept i de nye smukke rammer i Smallegade, hvor man kan ”købe billet” til en private dining oplevelse. Men hans ønske er også, at huset i Smallegade skal være et uformelt og kreativt mødested for branchens top-chefs, som kan komme forbi og mødes til en god snak om stort og småt med kollegaer i branchen. De forskellige koncepter tager udgangspunkt i hans egen køkkenstil, hvor han bl.a. har hentet inspiration fra det nordiske, californiske og asiatiske køkken. Ambitionen rækker langt hos Henrik Jyrk, som på sigt ønsker at lancere sine koncepter også i udlandet.

Henrik Jyrk ejer og stifter af Dining by Jyrk
Mail: contact@diningbyjyrk.com
Læs mere på www.diningbyjyrk.com

Jeg kan kun anbefale andre iværksættervirksomheder at gøre brug af TOC-partnerskabet. TOC var via kapitalfremskaffelsen med til at sikre og i det hele taget gøre min drøm om at realisere ”Dining by Jyrk” mulig.

Jeg har undervejs kunne trække på de forskellige professionelle kompetencer hos TOC’s partnere, og har fået en rigtig god rådgivning og sparring under hele processen. Det har givet ro på i den kritiske fase, hvor man er i gang med at etablere både rammerne og indholdet i en helt ny forretning.

Henrik Jyrk

EJER OG STIFTER AF DINING BY JYRK